Landsforeningen for Marfan Syndrom
Tamsborgvej 1, 2.th.
3400 Hillerød. DK
Tlf. (+45) 48 26 36 52
Marfan Syndrom
Landsmødet: Hvert år i maj afholdes der landsmøde hvor også generalforsamlingen afvikles. Hvert år arrangeres det sådan at nye medlemmer har mulighed for at komme fredag aften og mødes med bestyrelsen i et mindre forum.
Lørdag middag ankommer resten af deltagerne i landsmødet og eftermiddagen går med oplæg fra diverse fagpersoner. Lørdag aften er der mulighed for socialt samvær og det er ofte her deltagerne får talt sammen og udvekslet erfaringer.
Søndag slutter vi som regel af med et oplæg af mere underholdende/opbyggende karakter.
Temakurser: Der er gennem tiderne arrangeret flere forskellige kurser for diverse målgrupper, det kan være teenagekurser, bedsteforældrekurser, genetikkurser og meget andet.
Lokale aftenmøder: Af og til er der lokale aftenmøder rundt om i landet, her er det muligt at vores konsulent kan deltage hvis der er behov for det.
Éndagsture: Disse arrangeres én gang om året som regel i august/september. Der er en éndagsturs for sjællændere og en for jyderne. Vi tager til et udflugtsmål og spiser der frokost sammen. Dagens mål er det sociale samvær og muligheden for at knytte kontakter med andre marfaner.